Rosengaard

Oprindeligt navn: Kværkebygaard. Officielt først benævnt Rosengaard fra 1685, blev grundlagt i ca. 1340. Den første kendte besidder var Niels Jensen, som formodentlig var Ringsted Klosters lensmand.

I begyndelsen af det 15. århundrede fik gården uofficielt navn efter den adelsslægt som ejede og beboede den, Tetze v.dem Rosengarten - fordansket til Rosengaard. Gården vides derefter at have været beboet af Niels Bryde, som i 1481 var formand for et Stikkenævn på Sjællandsfar Landsting, og omkring 1567 var gården beboet af en Jacob Skriver. I 1625 blev den bolig for kaptajn Anthoni Flores.
Rosengaard var ca. 4 gange større end gennemsnittet af Kværkebys andre gårde og i den “gamle matrikel” af 1662/64 ansloges den til godt 30 tdr.htk (htk = hartkorn).
Rosengaard samt Kværkebys 31 gårde, 1 ødegård og 3 penninghuse hørte under Ringsted Kloster indtil Reformationen, hvor alt blev inddraget under Kronen.
Den kongelige majestæt kom dog i gæld til sin slagter og sin køkkenskriver og måtte betale med naturalier, og nogle af kongens gårde bl.a. Rosengaard overgik til køkkenskriveren Hans Olufsen - en typisk krigsspekulant. Hans enke og arvinger beholdt gården indtil 1685, hvor de måtte afhænde den på grund af afgifter til Kronen. Køberen var en opkomling, der endte som gesandt i Stockholm, Bolle Luxdorph (efternavnet er en omskrivning af Løgstrup). Han var indehaver af flere godser. Da Amtsskriveren Simon Madsen, som boede på Rosengaard dør, tilser Bolle Luxdorph gården året efter og benytter lejligheden til at søge om sædegaardsfrihed, der afslås af Rentekammeret.
Bolle Luxdorphs datter Hedevig Ulrikke blev gift med Adam Christoffer Knuth (ejer af bl.a gården Adamshøj fra 1713), som i 1714 fik grevskabet Knuthenborg. Hedevig Ulrikke døde i 1720 og Knuth blev gift med Ide Margrethe Reventlow. Hun overlevede ham i 20 år, var gridsk og samlede gods, og i 1738 fik hun kongelig tilladelse til at indgå mageskifte med sig selv! Dette bevirkede, at bl.a. grevskabet Knuthenborg på Lolland og Rosengaard med bøndergods i Kværkeby ikke længere var kongelig båndlagt.
I 1743 opretter enkegrevinden I.M. Reventlow baroniet Konradborg (Sørup Gaard, Sandbygaard og Rosengaard - ialt næsten 1200 tdr. htk.) til sin 3. søn Konrad Ditlev Knuth. I 1784 overdrog han baroniet til sin søn Baron Adam Christoffer Knuth. Gældsætningen blev dog så stor, at Baroniet blev solgt på aktion i 1797. Af den store gæld, var der blandt meget andet anvendt midler til opmåling og udskiftning af Rosengaards jorder, som lå i fællesskab med Kværkebys nu 26 gårde, således at hver af disse mindre gårde i 1792 fik præcis 5 tdr.htk. hver, og Rosengaards jorde blev samlet ét sted. Gårdene blev liggende i Kværkeby, mens den tilliggende jord kom til at ligge strålende ud til alle sider - en såkaldt stjerneudskiftning, som man stadig ser.

Frich Haagen var forpagter af gården i 1787, da der var folketælling den 1. juli. Han boede på gården sammen med noget familie og havde 5 tjenestefolk ansat.
I slutningen af 1700 købte Landvæsenkommisær Lars Larsen Rosengaard for 46.000 rigsdaler. I 1806 solgte han den til P.O. Andersen af slægten fra Lindholm, som solgte den til Løjtnant Pingel, der var ejer indtil 1832. Herefter købte Hilarius Kalchau gården for 44.000 rigsdaler.

Man kender ikke noget til bygningernes stand før 1755, hvor de beskrives som “slet Bygning, undtagen en Længe, som er Stuehuset, der er af Bindingsværk med mur”.
Straks efter bortsalget fra Baroniet i 1797 blev bygningerne takseret til Brandforsikringen, men denne vurderingsforretning synes forsvundet. Derimod eksisterer der en fra 1809, der kun omtaler 3 længer, lade mod sønder, stald i nord samt stuehuset i øst. Alt var af egebindingsværk på kampestensgrund, men kun stuehuset havde tegltag, og tillige afvalmede gavle. Det var indrettet som sædvanligt med sal, gæstekamre, daglige værelser, køkken og bryggers og havde ikke mindre end 4 skorstene. I 7 af værelserne var der gipsede lofter og bræddegulve, i gang og køkken murstensgulv, men i bryggerset kampestensgulv, og en kælder på 46 alen var dels sat af kamp, dels af mursten. Der var engelske vinduer og hollandske døre.
Inden 1816 var hele anlægget blevet noget udvidet, bl.a. med en længe imod vest og forskellige mindre bygninger og tilbygninger.
Endelig blev Rosengaard med afbyggergaarden Bedstedgaard samt nogle boelsteder og huse solgt i 1866 for det femdobbelte beløb til den første ejer af slægten Johannes Theodor Suhr, som stadig besidder gården.
Selve Rosengaards areal var 456 tdr. ld. ager og eng, samt 389 tdr. ld. skov og mose.
Gården blev helt bygget om i slutningen af 1860’erne af familien Suhr - hovedbygningen er således fra 1869, men blev moderniseret i 1941, både ude og inde, hvorved det karakteristiske og tidsprægede fra slutningen af forrige århundrede forsvandt.
Dele af Humleoreskoven hørte i en periode under Rosengaard, men blev frasolgt.
En af de tre Johannes Theodor Suhr valgte at blive begravet i egen jord, og ligger derfor ikke på Kværkeby kirkegård, hvor familien har gravsted, men på Rosengaards egen jord i Magleholm Skov. Ønsker man i nutidens Danmark at blive begravet i egen jord, kræver det, at man er større jordbesidder, samt at Kirkeministeriet har givet speciel samtykke hertil.

Kilde “Rosengaarden” af Mogens Lebech samt efterkommere af slægten Suhr, som stadig bebor Rosengaard og sognepræst Anne Marie Nybo Mehlsen.

Bemærk venligst: Gården er privat bolig og IKKE åben for publikum.