Folketælling 1787 og bette sogn 1838

Folketælling
I følge folketællingen den 1. juli 1787 boede der ialt 394 personer fordelt på 68 husstande i Kværkeby sogn, heraf 54 husstande på 334 personer i Kværkeby, 8 husstande på 29 personer i Kongsted, 3 husstande på 19 personer i Fjellebroehuusene og 3 husstande på 12 personer i Skovhuuse (ved nogen hvor Skovhuuse lå?) .

Beskæftigelse
Kværkeby:
26 gårdmænd
19 huusmænd - heraf 1 også bondefoged, 1 hjulmand, 1 bondeskrædder, 1 bindevæver, 2 huggere, 1 skrædder, 1 smed, 1 skoleholder, 1 forpagter (Rosengaard)
1 huuskone
1 væverske
2 soldater og 2 landsoldater
12 almisselemmer
54 tjenestefolk fordelt på 22 gårde

Kongsted:
1 gårdmand
2 afsatte gårdmænd
1 huusmand
3 familier bor på ødegårde
1 tjenestekarl

Fjellebrohuusene:
1 gårdmand som også var hjulmand
1 i lære som hjulmand
3 tjenestefolk fordelt på 2 gårde
1 uden angivelse af beskæftigelse

Skovhuuse:
2 huusmænd - heraf 1 som var skovfoged

Bette sogn
"I 1840 udkom en bog om Sorø Amt, beskrevet efter opfordring af det “Kgl. Landshuusholdingsselskab” af P. Duus, sognepræst for Vemmelev Pastorat". Han skriver bl.a. om Annexet Kværkeby (oversat fra gammel skrift - ordliste nederst):
Annexet Kværkeby (bette sogn) har 2 landsbyer og en ukomplet hovedgård.
Det sammenlagte hartkorn (mål for vurdering af jord, beregnet efter den kornsort, der blev dyrket) 203 tønder, 2 skæpper, 3 fjerdingkar og 2 1/2 album.
Areal 4586 tdr. land geometrisk mål - højeste takst 12, laveste 4. Af små arealer udgør skovene 363 tdr. land og de to overdrev tilsammen 1161 tdr. land.
Udskiftningen er temmelig god - hartkornsforhold til tdr. land 1:23.
Folkemængde 872. Antallets forhold til tdr. land 1:5.
Relation til bankhæftelsen i sølv for jordene 79,016 Rbd., for tienderne 21,166 Rbd. Brandassurancesummen 106,740 Rbd. sølv.
I sognet ligger, foruden skolen, 1 ukomplet hovedgård, 24 selvejergårde, 4 selvejerboelsteder, 12 selvejerhuse med jord, 1 arvefæstegård, 1 hoverifri fæstegård, 3 fæsteboelsteder, 44 fæstehuse med jord, 5 fæstehuse uden jordlod.
Dette sogns beliggenhed er mindre højt og mindre bakket end hovedsognet. Klimaet er temmelig lunt, så sognet har læ, især om aftnen. Jordenes grundbesstandele er de samme som i hovedsognet, dog noget mere lerede.
Sognet har flere kilder, men ingen indsøer. Bondens måde at drive er i almindelighed den samme, som bruges i hovedsognet. Af de bedre agerredskaber benyttes kun den amerikanske plov, og det blot af enkelte bønder.
Udsæd og fold i jævngode år er opgivet således:
Udsæd:
hvede 31 tdr. - fold 8
rug 189 tdr.- fold 7
byg 307 tdr. - fold 7
havre 310 tdr. - fold 6
boghvede 4 tdr. - fold 6
bælgsæd 426 - fold 6
kartofler 305 tdr. - fold 8
kløverfrø 110 lpd.

vinterraps i 16 tdr. land - avlet 82 tdr.
hørfrø i 25 tdr.land - avlet 60 tdr. frø og uheglet hør 265 lpd
Af kommen avlet 5 tdr. og af humle 10 lpd.

Kreaturhold i februar 1838.
Hestens antal 249, heraf 20 plager og føl. Antallets forhold til td. land 1:18
Kvægets antal 631, heraf 23 tyre og stude og 69 unghøveder. Antallets forhold til td. land 1:8
Fårenes antal 530 med får, lam, bædre og beder. Antallets forhold til td. land 1:9
Svinenes antal 142 med store svin og grise. Antallets forhold til td.land 1:32
Bistader 40 - optaget 28 i året 1837
Sommerstaldfodring er ikke indført. Kun nogle golde køer og unghøveder fodres med grønt blandet med halm, indtil høsletten er endt.
Ligegyldigheden med hensyn til markfred, sognets vedligeholdelse og havedyrkningen er i bette sogn ikke mindre end i hovedsognet.
Husfliden ytrer sig hos det mandlige og kvindelige personale på samme måde, som i hovedsognet.
Også i bette sogn er gode tørvemoser, og da de fleste bønder er selvejere, så skæres en del tørv, der finde god afsætning i Roskilde og Køge købstæder, også for andre nærliggende sogne, hvor der er mange på tørveskær.
Da bette annex, ligesom hovedsognet, ligger i skovegnen, så kan her også købes brænde til lav pris.
Holbæk, Roskilde og København er de torve, hvor beboerne afsætter deres kornvarer og andre produkter.
I sognet ligger Rosengaarden, en ukomplet hovedgård, der står for upriviligeret hartkorn 23 tdr. 7 skæppe. Gårdens skov er 32 tdr.land.
Denne gård har i ældre tider hørt under det ophævede baroni Conradsborg.
Fremdeles ligger i bette sogn avlsgården Adamshøj, der står for uprivilegeret hartkorn med agerland 470 tdr, skov 141 tdr. og eng ca. 90 tdr. ialt 701 tdr. land. Af bette areal er en stor del tillagt 33 huse.
Skoven består for største del af egetræer. Ny skov af bøg og eg. Gården har ubetydelig tørveskær. Den har intet hoveri, men kun (arbejds)ugedage af husmændene.
Den engelske svingplov benyttes. Køernes antal 89, af forskellige racer. Får holdes ikke. Intet fiskeri.
Vigersted pastorat har begge landsbyskoler, en i hvert sogn. Skoleungdommens antal af begge skoler 335 børn, efter 5 års gennemsnit. Da hverken legater eller faste kapitaler eller årlige jordafgiver er henlagt til skolevæsenet, så er skoledrifternes årlige udgifter i penge og naturalier anslået i penge, efter 5 års gennemsnit, 515 Rbd.
Ej heller fattigvæsenet har legater eller faste kapitaler. Kun et fattighus, hvori forsørges årligt 7 almisselemmer. Udenfor fattighuset nyde 22 andre faste almisselemmer årlig understøttelse og 3 fattige midlertidig hjælp, alt beregnet efter 5 års gennemsnit. Kommunens udgift i penge og naturalier anslået i penge udgør, efter 5 års gennemsnit. årlig 560 Rbd.

Ordliste:
2 landsbyer = Kværkeby og Adamshøj
1 tønde land = 8 skæpper = 5516 m2
1 skæppe = 4 fjerdingskar = 689,5 m2
1 fjerdingskar = 3 album = 172,4 m2
1 album = 57 m2
1 tønde korn = 8 skæpper = 131,39 liter
1 skæppe = 4 fjerdingskar = 17,39 liter
1 fjerdingskar = 3 album = 4,35 liter
1 album = 1,45 liter
fold = forholdet mellem sået og høstet korn
plager = ungheste
bædre = avlsdygtig vædder
beder = kastreret vædder