Grafik

KVÆRKEBY SOGN I FORTID OG NUTID
Fortidens spor
I fortid og nutid
Nutidens sogn
Om kvaerkeby.dk
Markedsplads
Kværkeby Multihal
SitemapUdskriftsvenlig

Kværkebyvej

Kværkebyvej
2 Kværkeby Skole 1957-> , bygget på landbrugsjord.

12 Dagpleje

30-32 Der har tidligere ligget en smedie, lidt tilbage på grunden. Senere JK Porte - bygget på landbrugsjord i 1966-67.
JK Porte & Facader A/S, tlf. 5752 5151, www.jk-porte.dk
Er en moderne produktionsvirksomhed med stolte håndværksmæssige traditioner, der kan føres tilbage til midten af det forrige århundrede. Mere end 45 medarbejder er i dag beskæftiget i virksomheden med konstruktion, produktudvikling, rådgivning, salg, produktion, montage og service.
Virksomheden er medarbejder-ejet fra 1975 og de har stået tæt sammen siden.
Produktsortimentet omfatter alle former for stålporte, BS 60 porte og - døre, led hejseporte, lamelporte, pendulporte, quickporte, læsseramper, vognsluser, sluse huse, samt aluminiums døre, -vinduer og -facader.
Sælger til exportmarkeder og hjemmemarkedet samt alu-garageporte og alu-udestuer til private.
Åbningstid: 6.30-16.00.

38 “Løvegaarden
Oprindeligt hed gården Løvemosegaard. Familien Hugger har beboet gården fra ca. 1789 til slutningen af 1900.

46 Skrædder Hans Olsen, så tilhørende Albert Christiansen.

54-56 Skole, i folkemunde kaldet "Den røde skole" 1907-1957, Kværkeby kommunekontor 1957-1970, derefter beboelse - Annie Pedersen boede i nr. 54 og havde ishus for enden af haven ud mod P-pladsen.

66 Vognmand Svend Aage Jensen, kørte mælk til København hver dag 1926-1963 - lukkede p.g.a. sygdom.

68 Malermester Frede Petersen - bemalede også træbøjler, gik som ung på valsen med Asger Jorn.

70 eller er det mon 90? Kværkeby kirke

72 Skrædder J.P. Christiansen, derefter graverbolig

76 Mekaniker Valdemar Christensen, så Halling, derefter Mekaniker Kamienski 1954-1989.
Henrik Westengaard fortæller: Halling fra Steffensgaard var tilflytter med et lidt for godt snakketøj. En dag blev aftalt, at byens mænd på skift skulle snakke med ham uafbrudt gennem dagen. Den ene afløste den anden, og snakken blev ved til lukketid, inden Halling kunne lukke og komme hjem og endelig få lidt mad.

78 Bageri bygget 1932 indrettet til bageri og forretning, ejer bagermester Bay, bagermester Johannes Olsen (død 1982), fire forskellige har haft brødudsalg i ejendommen - lukket ca. 1975. I dag Huset Fagerberg.
Huset Fagerberg, v/Flemming og Jan Fagerberg, tlf. 5752 5533
Reklametryk samt industrirengøring. Ring og hør nærmere, også private.

80 Tømrer Jens var med til at bygge den første telefoncentral i Ringsted. Lavede alt tømrerarbejdet, da han var med til at bygge på Kværkebygaard - havde et godt mundheld “ja, nu er det jo med at få skabelonen til at passe”. Senere Barber Wulf, og derefter frisør Alice Christensen, som solgte Landbrugslotteri.

Lokalbrugsen 82 Brugsen er fra 1893. Jørgen Hansen "Storke-Jørgen"s morfar Peder Pedersen og farfar Lars Hansen var med til at stifte Brugsen, som i 1895 flyttede fra nr. 95A til nr. 82.
Uddelere gennem tiden: Peter Nielsen gift med jordemoderen Fru Nielsen og bosat Jordemodervej 25, Olsen, Laurits Petersen, Christian Petersen, Svend Hansen 1951-1982, Niels Mortensen 1982-1985, Søren Petersen 1985-1995, Iris Henriksen 1995-2008.
Ellen Olsen var hushjælp hos uddeler Christian Petersen og fortæller: Indgangen var midt på og til højre var beboelse og kontor. Når Brugsen lukkede, bar vi cigaretterne ovenpå og gemte dem. I kælderen blev øl og spegesild opbevaret. Til venstre i selve butikken var en bænk “sladderbænken”. (Der må have lugtet lidt specielt, når karlene sad der i deres arbejdstøj.)
Ved den 1. ombygning blev bænken smidt ud og "den kolde røv" opstod, og ved 2. ombygning flyttede uddeler Svend Hansen fra Brugsens domæne til Kirkevej nr. 38.
LokalBrugsen lukkede desværre 30. april 2008.
 

I samme bygning ligger vort Forsamlingshus der også er fra 1895. Indgang til højre for Brugsen. I forsamlingshuset var Brugsuddeleren vært ved juletræ og gammelmandsballer samt asfaltbal på p-pladsen overfor.
Idrætsforeningen brugte salen til gymnastik med opvisning i foråret; og en gang årligt afholdtes maskarade, hvor der var pyntet flot og stuvende fyldt.
Sangforeningen holdt dilettant 3 aftner om året med fulde huse. Der var også sangaftner og musikaftner.
Jagtforeningen havde også sin årlige fest i december med bankospil om 2 rådyr og 8 harer - fra 1934 til midt i 60’erne.
Der var foredragsaftner samt vælgermøder for de dengang kun 4 partier.
Musikerne til forsamlingshusfesterne var Simon, Hans, Peder Jensen, og Regnhard - alle fire udenbyes fra, men festerne var kun "gode" og trak fuldt hus, hvis disse fire herrer spillede op til dans.

 Kværkebygaard84 “Kværkebygaard

KværkebygaardKværkebygaard har været proprietærgaard til 1991, og har ejet husene Kirkevej 47, Værkevadsvej 67 “Bakkehuset”, Nordbæksvej 1 “Stakhaven” samt nr. 23 og 29 på Roligheden. Stuehuset fra 1860-61 indeholder sten fra det oprindelige stuehus. Længerne er fra 1935 - de oprindelige stråbelagte længer nedbrændte, laden er fra 1915. Hans Thomsen Hansen byggede det “nye” stuehus, og senere ejere blev Niels Larsen fra 1871, Jacob H. Engberg fra 1903, som solgte til sin svigersøn Frederik N. Westengaard i 1944. Sønnen Henrik Westengaard bestyrede gården i 5 år. I 1971 blev gården solgt til Børge Nielsen og i 1991 købte Steen og Ingelise Drozd Lund gården med 18,4 ha, hvoraf ca. 2/3 delen er mosejord (under 1. og 2. verdenskrig blev her gravet tørv) - de øvrige 43 ha blev købt af Baunehøjgaard. Steen og Ingelise besidder stadig Kværkebygaard og driver fortsat landbrug. Steen er professionel fotograf og ejer af fimaet Dan-Image, og har taget mange at billederne på disse sider. Se mange flere af Steens fotografier på dan-image.com

Kværkeby Mejeri



31 Kværkeby Mejeri 27/11-1899-1964, bestyrer Jacob Jensen, derefter sønnen Ejner Rykov. Samtidig var det byens offentlige badeanstalt for områdets borgere. Derefter blev det til kornflakesfabrik, så til Kværkeby Auto- og Dækcenter v/Robert Hansen.

(Kværkeby Auto- & Dækcenter, v/Robert Hansen, tlf. 5752 5806, www.kvaerkeby-auto.dk.
Olieskift, autoreparation, pladearbejde, batterier og autoalarmer - alt i dæk og fælge - Sachs støddæmpere og koblingsservice - forhandler af K&N luftfiltre.)


57 “Højen” Ejendomshandler Didriksen, senere fru Rykov. I dag dagpleje.

67 Købmand 1910 - 1/12-1980, Engel, Madsen (barber) - Vagn Hilstrøm - Erik Petersen - Edvin Hansen, sidste i 28 år.

71 “Bondehuset” bygget 1870 - hørte oprindeligt til Grønnegaarden, var fodermesterbolig, Syerske Kristine Olsen, Malkekone Else Larsen.

73 “Grønnegaarden
Mette StaalgaardKunstner Mette Staalgaard, tlf. 5752 5377.
Mette Staalgaard både udstiller og sælger af sine smukke kunstværker. Hun skriver: “Gang på gang jeg undres, hvor kommer mine motiver fra? Hvad er virkelighed? Hvad er fiktion? Jeg ser med mine øjne, jeg føler med mit hjerte, men fantasien og drømmene tager over, når jeg er i malerporocessen”. Mette Staalgaard har tegnet og malet siden hun var lille, men kom først for alvor i gang for 12-13 år siden med sin malerkunst.



Steffensgaarden ses til venstre79 “Steffensgaarden

Lå oprindeligt i selve byen, men nedbrændte i 1894, og flyttet ud. Det oprindelig Kværkeby Vandværk har ligget på grunden og der er stadig en brønd.
Veteranbilklub.

83 “Landly”

93 “Generalgaarden

95A I 1893-95 lå Brugsen i denne bygning og flyttede så til nr. 82. Jørgen Hansen "Storke-Jørgen"s morfar Peder Pedersen og farfar Lars Hansen var med til at stifte Brugsen.
Derefter blev det til “Jordemoderhuset”. Jordemoder frk. Vilhelmine Petersen 1935-1950, flyttede til Ringsted og omkom ved færdselsulykke sammen med sin søster. Ifølge flere var det held i uheld, at de blev dræbt sammen, da de to var meget afhængige af hinanden. Jordemoder Lisbeth Olin Andersen 1950-1956 - Olin var en dygtig og meget populær jordemoder - hun har hjulpet adskillige kværkebyere til verden, og blev, efter ønske fra de vordende Kværkeby-mødre, specielt kaldt ind til fødsler, selv efter hun var gået på pension.
Huset hørte oprindeligt under Generalgården.

97 Gartner Hans S. Hansen 1933-1963. Huset brændte og blev bygget op igen.

99 “Hyggehus” - var tidligere fodermesterbolig til Generalgaarden.

103 Karetmager Christian Christensen 1910-1955, byggede først værksted, senere stuehus, hans kone var medhjælp hos gartner.

109 Sadelmager Niels Karlsen - lavede også havemøbler, flyttede i nyt hus nr. 111.
Det Lille Værksted, v/Hanne Vestergaard, tlf. 5752 5188
John er vineksperten og står for rådgivning i valg/salg af gode vine. Hanne er kunstner i påske- og julepynt. Hun producerer selv helt unikke og smukke ting i alle prisklasser.
Åbningstid for vin: hver lørdag kl. 10-17
Åbningstid for Påske- og Julepynt: 6 uger før højtiden

Gadekær (skylledam)111 Før her blev bygget hus lå et trekantet gravet gadekær - en skylledam. Når hestenes ben var mudrede og beskidte, trak man dem gennem dammen og så havde de rene ben igen.
Sadelmager Niels Karlsen, hans kone Anna var kogekone, blev senere beboet af datteren Marie (Tulle).


Grafik
© kvaerkeby.dk Pia Edahl, Aabygade 12, st.th, 8300 Odder Tlf.: 20776241 E-mail:
Sidst ændret : 2010
* Valid HTML 4.01!Valid CSS!