Jordemodervej

- til nr. 37

Jordemodervej - ikke som de den gang nye fuldmægtige på dommerkontoret undertiden troede i begyndelsen - en slags vittighed, men vejen hvor distriksjordemoderen ret faktisk boede i Kværkeby.

10 Smedie, gennem tiden ejet af smedene Jessen, Sofus Hansen og Ejner Jensen - en tørstig mand. I smedjen stod et ølanker og var der kun et krus drak alle af det samme på skift.
Nuværende ejer Preben Almer Frederiksen fortæller: Igennem årerne har der boet mange forskellige familier i sidebygningerne i kortere årrækker, hvor der var en mindre beboelse. Før 1920 var det almindeligt, at der boede 3 selvstændige familier i nr. 10.

Den mest kendte smed Sofus Hansen, kom i 1921 og var smed i 40 år i "Den gl. smedie". Han døde i 1961 og hans kone i 1962, hvorefter smedien blev solgt. Kurt Nielsen boede i smedien i 1970 og solgte til en seniorsergent Niels P. Møller fra Karup, Jylland, fordi han var ansat på kasernen i Ringsted indtil 1975. I 1975 købte jeg "Den gl. smedie" og har derefter udført en omfattende og nødvendig renovering. Desværre er "Den gl. smedies" ejendele, herunder ambolten tidligere foræret væk til interesserede naboer og kun fundamentet til essen samt fotos vidner i dag om "Den gl. smediens" tilstedeværelse som et af byens værksteder for landbrugsredskaber og skoning af heste.

3 “Storkegaarden”
Jørgen Hansen (Storke-Jørgen) fortæller: Jeg er født i 1926 af Christian og Helga Sofie Hansen i Børstofte. I 1911 overtog mine forældre Storkegaarden. Om sit liv fortæller han: Til jul fik vi måske 1 gave - gerne noget hjemmelavet - en trøje måske, og til fødselsdag fik vi ofte lidt penge eller chokolade af børnene, der kom til fødselsdagfest. Til fastelavn hamrede og bankede vi på folks døre og lavede ballade, indtil de lukkede op. Hos smed Sofus i nr. 10 fik vi altid æbler eller kage. Da jeg gik i de første skoleklasser kunne jeg være heldig, at ”hanen” lavde lagt en mønt i min ABC. Min morfar Peder Pedersen og min farfar Lars Hansen startede Brugsen på Kværkebyvej 95A, den flyttede jo senere hen hvor den i dag er. I mit voksne liv, blev jeg svineinsiminør og har da stadig lidt ornespray på lager fra den tid. Jeg havde kunder langt omkring. Vi havde selv mange orner på gården, og det skete tit om morgenen, at der gik en ornegal so udenfor, som bare var blevet sat af hos os - så kom ejeren senere på dagen eller dagen efter og hentede sin “tilfredse” so igen. Her i byen har vi altid drillet hinanden meget, og tit gik den ene part hjem, men det var kun dril og man var aldrig uvenner bagefter. Somme tider, når der var nogle udenbyes fra, der overhørte et drilleri, og den ene part så gik hjem, troede de, at nu var de da uvenner for livet, og de kunne ikke forstå, at det kun var dril, som man oftest bagefter grinede meget af. Gården hedder Storkegaarden, fordi vi i mange år havde ynglende storkepar boede på taget, men den tid er forbi.

7 “Annexgaarden”
Henrik Westengaard fortæller: Min far gav gården navnet Annexgaarden, da den var annex til Kværkebygaard. Før Annexgaarden og Storkegaarden blev bygget, lå en gård et sted imellem de to, som hed “Husumsminde” og var byens præstegård (muligvis den gård som Ringsted Kloster fik påbud om at bygge af biskopen i Roskilde) - der var en præstesti fra gården til Kværkebyvej, så præsten ikke skulle gå så langt. Den sti har der været store diskussioner mellem Annexgaarden og Storkegaarden omkring rettighederne til stien!

23 "Teglværksgaarden" - Kværkeby Teglværk
Verner Bjerge, Horsens og Midtsjællands Lokalhistorisk Arkiv, Ringsted skriver:
Hvornår teglværket blev bygget vides ikke nøjagtig - men et sted mellem 1850 og 1855. I følge industritællingen i 1872 skulle der være ansat 13 arbejdere. Muligvis har værket oprindeligt hørt under Kjærup Gods, idet der 2 gange i Trap 1858 og 1873, nævnes at “Kjærup Gods har et betydeligt teglbrænderi ved Kværkeby”.
I folketællingen 1855 dukker en teglbrænder ved navn Frederik Lund op, og i 1860 en tysk teglbrænder, nemlig Osterkrüger (det var dengang almindeligt at teglbrændere kom fra Tyskland - specielt fra Lippe Detmold området).
Værket er muligvis solgt til en Niels Jensen og derefter forpagtet til Lars Johansen som i 1873 køber matr.10c Kværkeby - en parcel med teglværk. Generalstabskort fra 1864 viser kun et værk på denne tid.
I 1915 sælges det af Lars Johansens enke til Niels Christoffer Vallentin. Værket nævnes sidste gang i 1907 i Nordisk Handels Kalender, så hvornår værket er nedlagt er uvist - muligvis omkring 1915, da det blev solgt.
Teglværket lå ved Jordemodervej nr. 25. I dag er ingen synlige tegn på, at der har været teglværk engang.

Verner Bjerge har nyligt fundet denne annonce i Ugeskrift for Landmænd fra 1869:


Verner Bjerge fortæller, at et teglværk med 2 ovne er bemærkelsesværdig og at der totalt kunne brændes 150.000 sten ad gangen betyder, at her er tale om et relativt stort og betydeligt teglværk - normalt havde teglværker en ovn og kunne brænde 50.000 sten ad gangen.
Desværre er der ikke noget tilbage at hverken teglværk, landbrugsbygningerne eller viden om præcis beliggenhed.

25 Ved siden af teglværket boede jordemøderne:
Jordemoder Madam Bøgeskov (fru Nord’s oldemor), senere Jordemoder Madam Jensen, og senere igen Jordemoder Fru Nielsen - Ditmann (madammen)

37 “Knudslund”
Hans Hybschmann fortæller: Knudslund er sognets vestligste og en større proprietær gård. Den kendetegnes ved at vejen går i en bue rundt om ejendommen, og har stuehus med mange små ruder. Gården kan spores tilbage til 1700-tallet, hvor den blev udstykket fra baroniet ”Conradsborg” senere kaldet Sørup Herregård, som dengang hørte under Knuthenborg på Lolland. Derfor hed gården oprindeligt Knuthslund. I slutningen af 1700-tallet hed ejeren Johannes Knudsen. En Carl Holstein solgte gården i 1865 til Poul Jakob Bøving, som i 1910 solgte den til Frode Madsen.
Der skete en tragisk ulykke, da toget ved Jordemodervej kørte ind i en hestevogn med lucerne en morgen i tæt tåge - begge heste, som var ejet af Frode Madsen, døde.
Gården brændte i 1918 (alle byens gårde stillede med mandskab som hjælp til oprydning efter branden), hvor den blev totalt nybygget. Den blev igen solgt i 1926 til familien Ravn, som har haft ejerskab i 3 generationer Henrik, Christian og igen Henrik, som i 1998 solgte den til luftkaptajn Hans Hybschmann med familie.
I 2001 blev alle driftsbygninger fornyet efter stærkt forfald gennem mange år samt skade efter orkanen i 1999.

Til gården hører 107 ha. som er drivet med frø og kornafgrøder. Den gamle Midtbane 1924-1936, går gennem markerne. Der forefindes en privat landingsbane på gården.

I 2008-09 solgtes gården med alt jord til DSV, som ville flytte sit hovedsæde til Kværkeby, men desværre grundet finanskrise er disse planer udskudt på ubestemt tid.