Til forsiden Udskriftsvenlig version af siden:
"Kværkebyvalsen"
Udskriftsdato: 25. 2024 kl. 7.24
Sidst ændret: 9. april, 2005
© kvaerkeby.dk


Kværkebyvalsen

Musik (og tekst?) af ERIK OLSEN (PS har tekst af Poul Rasmussen)


Der er sunget mange sange
til så skønne egnes pris,
vi har hørt dem mange gange
ja, og glemt dem heldigvis,
men nu så skal I høre
om en beskeden plet,
og nemt det er at gøre
den sag er ganske let.
Dejlige Kværkeby
dig vil jeg synge om,
du er min fødestavn
jeg der til verden kom,
vel er du ikke stor
alligevel jeg tror,
at her vi har det ganske godt
gør nogen nar vi svarer blot,
selv om du ikke har verdensry
så er der dejligt i Kværkeby.

Lille by så stille rolig
ligger du i solens skær,
her er gård og småmandsbolig
eng og mose skov og kær,
og kirkeklokken ringer
og alting melder fred,
en landsbytone klinger
mens solen den går ned.
Dejlige Kværkeby ....

I som voksed op herhjemme
og som frem mod livet går,
lyt til hjemstavnssangens stemme
glem ej jeres barndomsår,
hvor I i verden havner
glem ej jeres fødestavn,
måske en dag I savner
og mindes dette navn.
Dejlige Kværkeby ....


PS
Når vi nu er samlet mange
til igen at holde fest,
skal vi også synge sangen
kommer vi dog ej som gæst,
men godt nok er vi nye
i denne gamle by,
men traditionen byde
vi holde skal dens ry.
Dejlige Kværkeby ....


At der skulle befinde sig en pladeindspilning hos DR, er tilsyneladende ikke sandt. I følge DRs optegnelser findes den ikke i deres arkiv. Noderne findes derimod på Ringsted bibliotek, dog ikke til almen udlån!

MEN giv ikke op: Du kan LÅNE en CD hos Pia Edahl (20776241 - ) med Ejner Sejersens version - optaget en gang for længe siden i forbindelse med en Kværkebyfest.