Udskriftsvenlig version af siden: "Pasning og skole" Udskriftsdato: 26. 2024 kl. 16.21 Sidst ændret: 2010 © kvaerkeby.dk

Pasning og skole

Dagpleje

Kværkeby sogn har 7 dejlige og kærlige dagplejemødre til at tage sig af de små borgere fra 0-3 år.

Inden børnehaven kom til, kunne børnene være hos dagplejemødrene indtil skolealderen.
- Før den tid:
Når folk i dag tænker på barndom, forbinder de fleste det med en tidspunkt i deres liv uden forpligtelser og ansvar, helliget leg. Barndommen, som begreb, er imidlertid noget relativt nyt. Det hænger nøje sammen med fremkomsten af borgerskabet fra slutningen af 1700-tallet. Og helt op i det 20. århundrede var den uforpligtende barndom stort set forbeholdt dette borgerskab.

Børnehave
Børnehaven i Kværkeby er relativ ny. Den blev tilbygget skolen og åbnede den 7.7.1997. Det er en velfungerende børnehave med plads til 50 børn.
- Et ukendt begreb i fortiden:
Børn har altid arbejdet. Men der er stor forskel på, hvordan de har arbejdet gennem tiderne. I vore dage er der stort set ikke nogen børn, der begynder at arbejde, før de er fyldt 13-14 år. Men sådan var det ikke for bare 100 år siden. Da var det almindeligt, at selv små børn arbejdede. I hvert fald de børn der tilhørte de fattigste familier. Det var ofte nødvendigt at børnene arbejdede, hvis familien skulle overleve.
Indtil midten af 1800-tallet boede de fleste mennesker på landet og levede af landbrug eller håndværk. Familien boede og arbejdede samme sted.
Kvinder og børn deltog i arbejdet sammen med mændene. At man arbejdede sammen betød også, at børnene ofte blev det samme som deres forældre. På den måde blev man både opdraget og uddannet af sine forældre. Som sådan blev landbo familierne ikke påvirket af borgerskabets fremkomst. Alligevel skete der også her en ændring i barnets opvækstmønster.

Skolen (www.kvaerkeby-skole.dk/ )
I 1957 byggede man en samlet skole for Kværkeby og Fjellebro - derfor er den placeret midt imellem de to byer. Skolen rummede klasser fra 1. - 7., og i slutningen af 50’erne til slutningen af 60’erne var der også en 8. klasse. Skulle man i realen, måtte man i begyndelse til Borup og senere til Ringsted.

Børnehaveklassen kom til i august 1973, så nu rummer skolen bh.kassse -7. klasse. Klasserne 8. og 9. er i dag henvist til Vigersted skole eller en skole i Ringsted. 10. klasse er for hele området omkring Ringsted samlet og placeret på Sønderpark skolen. På Kværkeby skole går der ca. 150 børn hvert skoleår.
I 2001 udbyggede man skolen ved at inddrage en del af skolegården, så den nye bygning kom til at ligge i midten af den eksisterende skole. Den rummer bibliotek, lærerværelse, mødelokaler og kontorer for skolens ledelse. Børnehave og SFO fik derved mere plads at udfolde sig på.

Tidligere var der flere skoler:
Skolen var førhen placeret flere steder i området:
Kirkevej 14, 1821-1907, fortsatte en del år som missionshus og søndagsskole.
Kværkebyvej 54, 1907-1957
Køgevej 196, ?-1901 (?)
Køgevej 176, 1901-1957
Alle fire adresser er nu beboet af private.
Fra begyndelsen af 1700-tallet så staten en interesse i, at der oprettedes skoler i landdistrikterne. Læsning var det primære fag, da formålet med skolerne var at lære børnene at læse katekismen. Siden blev undervisningen bredere, men helt op i det 20. århundrede var skolegangen for de fleste landbobørn sekundær. Det primære var oplæring og socialisering gennem arbejdet.
I løbet af 1800-1900-tallet blev det også almindeligt, at landbo børnene kom ud at tjene. Det vil sige, at de ikke længere kun arbejdede sammen med forældrene, men kom andre steder hen end deres forældre for at arbejde. På landet blev pigerne f.eks. stuepiger og malkepiger, mens drengene blev staldkarle, vogterdrenge eller hjalp de lokale håndværkere. Det er altså ikke mange ti-år siden, at børnenes arbejdskraft var nødvendig for mange familiers overlevelse.
Efterårsferien hed oprindeligt Kartoffelferien. Dér, i slutningen af oktober, skulle kartoflerne graves op og hentes hjem. Høstsæsonen var kort og kartoflerne livsvigtige. Derfor måtte børnene have fri fra skole, så de kunne hjælpe til med arbejdet.
Og i dag fejrer danske børn ugen i oktober ved at holde ferie.
Denne udvikling er et godt spejl af, hvad der er sket med børnearbejdet i løbet af dette århundrede i Danmark.
Var man bedrestillet økonomisk, sendte man sine børn til Borup skole med toget. Det tog ca. 5 min. direkte ad stien mellem markerne at komme til Kværkeby station.

SFO (skolefritidsordning)

I august 1991 kunne man føje SFO til skolens akiviteter, som tilbud til udearbejdende forældre og “hjemarbejdende” børn. SFO har 2 afdelinger - SFO1, som dækker børn fra børnehaveklasse til 3. klasse, og SFO2 for børn fra 4. klasse og op. SFO har plads til 55-60 børn med tumleplads både inden- som udendørs.


Skolebestyrelse
Da man i 1970 lavede kommunesammenlægningerne, blev det obligatorisk med et skolenævn på alle skoler. Begrebet skolebestyrelser kom til den 1. januar 1990, og består af 5 eller 7 forældrevalgte, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter - alle med stemmeret. Skolelederen er sekretær og uden stemmeret.
Skolebestyrelsen skal varetage de opgaver, som tidligere blev udført af skolenævnet, nemlig føre tilsyn med skolens virksomhed samt godkende undervisningsmidlerne og fremme skole/hjem samarbejdet.
Som noget nyt, skulle skolebestyrelsen fastsætte principper for hele skolens virksomhed efter forslag udarbejdet af skolelederen. På hver skole blev der oprettet pædagogisk råd, som kan rådgive skolelederen i alle pædagogiske spørgsmål, og rådet er forpligtet til at udtale sig, når skolelederen eller skolebestyrelsen anmoder om det.
Kilde, skoleleder Ole Mølgaard, Ruth og Bent Engelsborg samt Lokalhistorisk Arkiv.

Socialt samlingssted
Udover alt dette har skolen en social funktion. Fest- og gymnastiksal fungerer stadig som socialt samlingssted for området. Arrangementer som arrangeres af skolen selv, Borgerforeningen, 4H og den lokale idrætsforening K.I.F. samt K.I.F.’s Idrætsvenner hører med til brugen af skolen - bl.a. Elevrådfest, Madbix, Skærtorsdagsfest, Fastelavnsfest, fodboldstævner og før i tiden, stedet hvor man opførte Kværkeby revyen. Gennem tiden har mange både børn og voksne stået på de skrå brædder i festsalen, og mange fester er blevet afholdt her.
Det er stedet, hvor vi alle mødes, når vi er mange.