Udskriftsvenlig version af siden: "Kværkeby Sogn - forside" Udskriftsdato: 6. 2024 kl. 22.02 Sidst ændret: 2012 © kvaerkeby.dk |
I hjertet af Sjælland - ca. 5 km nordøst for kongebyen Ringsted - ligger det meget gamle og dejlige sogn Kværkeby med eng og mose, skov og kær, gård og småmandsbolig, som vi stadig synger om i Kværkebyvalsen.
Under Kværkeby sogn hører stednavnene Bjerget, Værkevad, Bøstofte, Høtoften, Adamshøj, Bedsted, Fjellebro - også benævnt Kværkeby Stationsby, Kongsted, og selvfølgelig Kværkeby.
Hvorfor bosatte folk sig midt på Sjælland i Kværkeby Sogn?
Det gjorde de, fordi man i tiden før tiden kunne sejle til Kværkeby, i nord fra Roskilde, i øst fra Køge, i syd fra Susåen. De naturlige vandskel blev til veje, hvor folk og deres dyr kunne færdes. Jordfund har vist, at Kværkeby sogn har været beboet siden yngre stenalder.
Hvorfor mon det hedder Kværkeby
?
Hvor ligger Kværkeby Sogn?
Kværkeby sogn ligger i et dejligt naturområde midt på Sjællandskortet. Et sted hvor folk, for længe siden, mente var et optimalt sted at bosætte sig og leve, generation efter generation.
I dagens Danmark vælges motorvej, landevej, tog, bus ..... og inden du ser dig om, er du nået til Kværkeby Sogn, som er et dejligt sted at bo - på landet og dog tæt ved by.
Og ja, der er så dejligt her på landet ......
Nogle bor i gamle huse hvor mange har boet før dem
- mens andre har valgt at bo i nyere.
Vi vil gerne dele vort sogn og dens historie med dig - måske får du også lyst til at bo iblandt kværkebyere, nye som gamle.
God fornøjelse på din vandring gennem vores meget gamle sogn, Kværkeby.
Med venlig hilsen
Pia Edahl
Lokal Aktions Gruppe (LAG)
Har via landdistriktsprogrammet adgang til EU´s udviklingspulje og kan således indstille gode lokale projekter i sognet til støtte.
Kværkeby sogns medlemmer i LAG bestyrelsen: Anne Ulbrandt tlf. 5752 5629 og Preben Frederiksen tlf. 5752 5587.