Til forsiden Udskriftsvenlig version af siden:
"Minder fra dengang"
Udskriftsdato: 29. 2024 kl. 17.23
Sidst ændret: mandag 1. dec., 2003
© kvaerkeby.dk


Minder fra dengang

Marinus Nielsen født i Børstofte, senere ejer af Lindegaarden fortæller:
Kværkebyere var jo frie folk - og drillede gerne hinanden. Nogle blev kaldt sprittere - de der godt kunne li’ at få en snaps til kaffen (1 fl. snaps kostede 27 øre), nogle blev kaldt for spisere, andre igen blev kaldt gavflaber - dem var der mange af, de drillede hinanden og sagde ofte sandheder så den ene part gik hjem, men dagen efter var det glemt. (Kværkebyere driller stadig...)

Ornelaget - bønderne var sammen om at eje en orne og havde den på skift efter behov. En gang årligt blev afholdt ornegilde - kun for mænd, hvor de sang:
Vi vil huske på, det er fastelavn, og vi skal på farten ud, hvor vi kommer, får vi snaps og mad, og vi hilser på vor skat, ja på tønden slår vi raske slag, ja på døren ta’r vi med, vi vil more os den hele dag, og natten tager vi med.
Når mændene skulle hjem efter natmaden hos et nyt medlem sang de: Nu takker vi jer yndigt for maden, som de her os gav, nu vil vi gerne byde at møde i vort lav, på unge og gamle og store små og hver især har vi pigerne kær. - Og så gik de hjem. Karlene fik dagen efter levningerne fra festen og holdt en fridag.

I slutningen af 30’erne og i begyndelsen af 40’erne havde man overproduktion af svin, og svinekort blev indført. Et kort gav adgang til levering og slagtning af et svin i en bestemt periode. Og selvfølgelig var der prangere på Ringsted marked, som havde prangertegnebogen fuld af både penge og svinekort, og som gladeligt solgte ud af svinekortene til de, der havde råd.

Forladt traktor

I 40’erne begyndte de unge at drage til byerne, hvilket gjorde at landbruget gik tilbage.

Meget gulnet avisudklip fra 1930, ukendt avis, under rubrikken Ringsted og Omegn.
Kilde, frit oversat fra dansk til svensk af Lars Eskilsson og tilbage til dansk af Claus Agerbaek:
Skräddermester Hans Pedersen, Kvärkeby fylder 70 aar og kan samtidig fejre 50 aars jubiläum som skräddermester i Kvärkeby.
Han kom i läre hos skrädder Hans Larsen i Sandby, da han blev konfirmeret. Läretiden var 4 aar og i de aar fik han 8 kroner. 2 kroner om aaret : 1 krone til St. Hans Marked og 1 krone til Mikkelmosemarked. Det var alt, hvad han havde at more sig for, og de fleste af de 2 kroner fik den gamle bager Jensen i Ringsted.
Han kunde ikke faa nogen hjälp hjemmefra, da hans mor var enke, og der var to brödre, som var i läre samtidigt. Hans mor var enke efter skrädder Peder Larsen, Kvärkeby, og hun havde nok at göre med at forsörge sig selv. Efter afsluttet läretid blev han et aar hos sin läremester, og i den tid tjänte han kun 1 krone og 50 öre om ugen, saa der var ikke meget at spare og heller ikke noget til tobak. Brugt stof og töj syede han om til töj til sig selv.
1880 tog han saa hjem til sin moder og begyndte som mester. Dengang gik skrädderen ud i hjemmene og syede for kost plus 1 krone om dagen. Naar skrädderen kom ud i hjemmene, fik han enten et stykke vadmel eller et stykke hvergarn at klippe i. Stof köbte man ikke dengang.
1882 giftede han sig, og da der snart kom en stor börneflok, maatte han blive hjemme for at tjene noget mer. Sylönnen var ikke ret stor - han fortäller, at han har syet mange hundrede kjoler for 12 kroner med tilläg, saa der skulle arbejdes nästen baade dag og nat, da han havde en stor familie. Familien har bestaaet af 13 börn, hvoraf der har väret 11 ukonfirmerede hjemme samtidigt, saa man kan forstaa, at synaalen maatte bruges flittigt. Endnu i dag lever 10 af börnene, de er alle gift og har gode stillinger i samfundet.
Hans Pedersen er enkemand, hans hustru döde for 8 aar siden. Hans helbred er godt og humöret ligesaa. Offentlige opgaver har han ikke haft tid til at paatage sig. Han var dog i en del aar medlem af Den Frie Fattigkasse, som det dengang hed, og han var den rette mand der, da han jo selv vidste, hvad det vil sige at sidde i smaa kaar. Politisk har han altid tilhört Det Radikale Venstre.
Der er sikkert mange, som vil sende den gamle skräddermester en venlig tanke den 30. marts og önske, at han maa beholde sit gode helbred og sit gode humör.

Mellem Kværkeby og Fjellebro.
Ellen Olsen, født i Kværkeby og Annie Pedersen, født i Fjellebro fortæller: Vi unger kunne ikke enes, der var ufred mellem de to områder. Kom Fjellebrobørn til Kværkeby for at lege, fik de bank og omvendt - trods de gik til samme præst og dyrkede sport i samme idrætsforening.